Forbinder processer, data og mennesker

Line Fleron · Projektleder · Analytiker · Scrummaster

info@definetheline.dk LinkedIn
Udforsk

Kerneværdier

Mission

At hjælpe mine kunder med klart at definere og effektivt gennemføre strategiske indsatser inden for data, digitalisering og procesoptimering.

Jeg hjælper dig med at komme fra A til B – også selvom du ikke ved hvad B er endnu. Om min titel er projektleder, facilitator eller analytiker så kommer jeg i mål ved altid at være tro mod mine fire kerneværdier.

Fælles mål

Ikke to processer er ens, og derfor skal de heller ikke ledes ens. Først når vi har en fælles forståelse af problemet kan vi løse det.

Planlægning

Fælles og realistisk planlægning sikrer ejerskab. Rettidig opfølgning på delmål sikrer fremdrift. Løbende justering når vi bliver klogere undervejs sikrer kvalitet af løsningen.

Vedholdenhed

Hvis vejen til succes bliver lang kræver det fuld gennemsigtighed, sammenhold, ud-af-boksen-tænkning, viljestyrke og fleksibilitet.

Løbende forbedring

Struktureret og faciliteret evaluering undervejs sikrer løbende forbedring af både løsning og samarbejde.

Kompetencer

Procesledelse er min kernekompetence. Jeg bevarer overblikket, gennemtænker detaljerne og sikrer at alle har mulighed for at byde ind undervejs i processen så vi sammen kommer i mål og udvikler os.

Jeg har øvet mig i hands-on planlægning, facilitering og coaching siden jeg var 13 år gammel og stod for de ugentlige spejdermøder – og det er præcis de samme evner jeg bruger til at styre komplekse projekter i mål i dag.

Som civilingeniør har jeg lært programmering, dataanalyse og optimering. Det bruger jeg til at skabe indsigt, motivere en forandring, følge en progression eller automatisere delprocesser undervejs.

Procesledelse

  • Ledelse af tværgående indsatser
  • Facilitering af projektmøder og workshops
  • Struktureret planlægning og opfølgning
  • Agil projektstyring (Scrum)
  • Kortlægge komplekse processer (BPMN)
  • Etablering af faglige netværk
  • Kursusfacilitering
  • Systematisk læringskultur (retrospektiv og PDCA)

Teknisk understøttelse

  • Teknisk brobygning
  • Udarbejde løsningsdesign (wireframes)
  • Kapacitetsanalyse og identificering af flaskehalse
  • Effektmåling eller simulering af nye tiltag
  • Visuel dataindsigt fx via Power BI
  • Simple automatiseringer vha. Power Automate
  • Udvikling af brugervenlige Excel-løsninger
  • AI prompting og vibe coding

Case eksempler

Jeg kan hjælpe med både længerevarende indsatser og enkeltstående forbedringer. Mit mål er løse de opgaver der er brug for, ikke at have et bestemt antal timer i kalenderen.

Hvis du vil vide mere om mig og hvor jeg har arbejdet, så tjek min LinkedIn

Større indsatser

Udvikling af administrativ platform

Rolle: Scrummaster og løsningsdesigner

Transformeret et forældet fund administration system til ny database og platform der intuitivt understøtter administrative processer, datainput, QA og eksternt brugerinput.

Optimeret planlægning af ambulatoriebesøg

Rolle: Projektleder og dataanalytiker

Afhjulpet skæv arbejdsfordeling i et ambulatorie ved at udvikle og simulere alternative booking metoder. Herunder procesmodelleret arbejdsgangene, faciliteret workshops og afholdt slutbrugerinterviews.

Teamledelse og teknisk sammenhæng

Rolle: Scrummaster

Skabt et stærkt sammenhold i stort nyetableret team af it arkitekter og forretningsanalytikere for at skabe teknisk sammenhæng i løsningen gennem værdifuld faglig koordinering.

Digitalt samtykke på tværs

Rolle: Projektleder

Afdækket tekniske løsninger til at erstatte en forvirrende papirblanket med et digitalt og delbart samtykke — med deltagelse fra IT-arkitekter, udviklere, jurister og slutbrugere.

Afgrænsede opgaver

Optimering af arbejdsgange

Rolle: Forretningsanalytiker

Facilitere tværfaglige workshops til at kortlægge arbejdsgange som de er (AS IS). Identificere og prioritere forbedringstiltag for at definere ønsket fremtidig tilstand (TO BE).

Visuel dataindsigt

Rolle: Dataanalytiker

Udvikle PowerBI dashboards der giver et dataunderstøttet overblik over projektfremdrift, benchmark sammenligninger, årsagsanalyse, effektmåling mm.

Prioriteret handleplan

Rolle: Facilitator

Planlægning og afholdelse af strategiske workshops der resulterer i konkrete og prioriterede handlepunkter med ejerskab.

Hverdagens dataløsninger

Rolle: Excel superbruger

Forbedring og simplificering af nøgle Excel ark til dataindsamling eller som generiske beregningsværktøjer. Finder skalérbare alternativer når kompleksiteten overstiger Excels kapacitet.

Kontakt mig her